Christina Dahl modtog DJBFA´s Hæderspris 29. marts 2011

 Hæderspristale til Christina Dahl, tirsdag, 24. maj 2011

Af Inger Christensens ”Sommerfugledalen – et requiem”, Brøndum 1991

XV

De stiger op, planetens sommerfugle
i Brajèinodalens middagshede luft,
op fra den underjordisk bitre hule,
som bjergbuskadset dækker med sin duft.

Som blåfugl, admiral og sørgekåbe
som påfugle flagrer de omkring
og foregøgler universets tåbe
et liv der ikke dør som ingenting.

Hvem er det der fortryller dette møde
med strejf af sjælefred og søde løgne
og sommersyner af forsvundne døde?

Mit øre svarer med sin døve ringen:
Det er døden som med egne øjne
ser dig an fra sommerfuglevingen.

I

De stiger op, planetens sommerfugle
som farvestøv fra jordens varme krop
zinnober, okker, guld og fosforgule
en sværm af kemisk grundstof løftet op

Er dette vingeflimmer kun en stime
af lyspartikler i et indbildt syn?
Er det min barndoms drømte sommertime
Splintret som i tidsforskudte lyn?

Nej, det er lysets engel, som kan male
sig selv som sort Apollo mnemosyne
som ildfugl, poppelfugl og svalehale.

Jeg ser dem med min slørede fornuft
som lette fjer i varmedisens dyne
i Brajèinodalens middagshede luft.

 

Kære Christina Dahl,

Vi er meget stolte over at kunne give dig DJBFAs hæderspris 2011 – og ikke mindst er vi rigtigt glade for, at du kan være her i aften for at modtage den. Jeg ved, at du har aflyst en koncert i Nordjylland for at kunne være til stede.

Du har spillet og skabt megen musik og har modtaget flere prestigefyldte priser. Du har en karriere både internationalt og på hjemmebanen og må konstant stå ansigt til ansigt med det klassiske spørgsmål for alle tiders kvindelige kunstnere: Er det muligt både at være kunstner og kvinde? Kunstner og mor? Vi har alle fra tid til anden brug for at stille os det spørgsmål. Du er det levende bevis for os andre på, at det er muligt.

Når kolleger skal karakterisere dig, er kunstnerisk identitet, integritet, fokusering, intensitet og spiritualitet nøgleord, som går igen.

Hvem er det, der fortryller dette møde med et strejf af sjælefred?

Dine kolleger siger om dig, at din måde at være til stede i musikken på er intet mindre end ”for sejt”. En siger: ”Når du møder hende i baren/Irma/på Strøget, er hun indbegrebet af sødme, ydmyghed og så temmelig diskret, feminin og varm. Når hun så får hornet i hånden! Så lægger vi lige sex, nosser og total overlegenhed til.”

Er det min barndoms drømte sommertime som splintres i tidsforskudte lyn?
Nej – det er lysets engel, som kan male sig selv som sort Apollo mnemosyne,
som ildfugl, poppelfugl og svalehale

Jeg vil citere nogle linjer fra én af dine kolleger:

Christina er jernhård egendisciplin – hun vil simpelthen det med musik, uanset hvad omverdenen måtte synes og sige. Da vi sad i de hæderkronede lokaler på det Musikvidenskabelige Institut, så blev man altid lidt jaloux over, at hun tydeligvis vidste lige præcist, hvor hun skulle hen og hvordan …i sin musik. Pisse irriterende! Og så var hun simpelthen samtidig så sød. Hun komponerer, turnerer, arrangerer – you name it … og så ser hun hamrende godt ud!

Jeg skylder måske lige at sige, at det er en kvindelig kollega jeg her citerer!

De stiger op, planetens sommerfugle – Som farvestøv fra jordens varme krop

Du og din musik, kære Christina, er

en sværm af kemisk grundstof løftet op

Modtag dine DJBFA kollegers hæderspris 2011!

Pia Raug, marts 2011