Childish er blevet anmeldt i Jazzspecial (juni 2017):

Her er en anmeldelse fra Jazznyts Niels Overgaards blog (28/7 2017):

Temperamentet er omskifteligt og til tider uforudsigeligt. Det er det der er med til at løfte pladen. Det er en af den slags plader hvor der er så mange lag at dykke ned i. Det er også noget af det der er med til at frustrere de første gange hvor jeg hører pladen. Den sidder ikke i skabet med det samme. Men for dælen da. Prøv lige at hør Choice of voice. For det første sætter Christina Dahl kvartetten på hårdt arbejde. Vi starter i et roligt hjørne med Niclas Knudsens rolige guitar og Dahl’s støvede morgensaxofon. Da vi er kommet to minutter ind i nummeret, sætter Jesper Lundgaard ind med en heftig båndløs elbas, der suppleres af Esben Laub von Liljenskjolds skarpe og maniske trommerytme. Intensiteten skifter i Christina Dahls saxofon. Nummeret er betegnende for en plade der insisterer på at blive lyttet til.

Det efterfølgende nummer Crossing Bridges er et stemningsfuldt nummer, hvor Niclas Knudsens guitar leger sig ind i nummeret med Liljenskjolds næsten valseagtige rytme, der står ovenpå Lundgaards dybe dronelignende basgang. Ovenover det hele er Christina Dahl med et myndigt og melodiøst saxofonspil. Ambitionerne og armbevægelserne er store. 

De holder på hele pladen. Så meget at jeg kan undre mig over at hun kalder pladen for Childish. Dertil er musikken alt for kompliceret og afklaret. På den anden side handler det måske om, at det er sådan det lyder når Christina Dahl leger med ligemænd, der fanger og forstår hvad hun vil. En stærk og modig plade.

En anmeldelse fra Tor Hammerøs Tor de Jazz blog (7/11 2017):

Den utmerkede danske saksofonisten Christina Dahl gir oss beintøff akustisk jazzmusikk som er veldig langt fra barnslig.

Christina Dahl har et helt spesielt uttrykk.

Sjøl om det ikke er veldig langt til Danmark, så har jeg ikke hørt Christina Dahl (52) siden hennes «Heartbeats» i 2003. Det tar ikke lang tid å skjønne at jeg har gått glipp av mye i løpet av disse årene basert på hvor Dahl befinner seg i 2017. Hennes seineste tilstandsrapport forteller oss nemlig at her har vi med en særdeles spennende og original saksofonist, komponist og bandleder å gjøre.

Det eneste som er barnslig, eller barnlig, med dette visittkortet er tittelen og illustrasjonene som Dahls datter Philippa Cathrine Dahl har ansvaret for. Dattera er forøvrig et felles barn med hennes tidligere ektemann, pianisten Carsten Dahl.

Med sin meget empatiske kvartett bestående av gitaristen Niclas Knudsen, som vi kjenner fra trioen Ibrahim Electric, den relativt unge trommeslageren Esben Laub von Lillienskjold og en av basslandet Danmarks store helter i kjølvannet av Niels-Henning Ørsted Pedersen, Jesper Lundgaard på både akustisk og elektrisk firestrenger, skaper Dahl et musikalsk landskap med elementer fra en rekke kilder.

Dahl, som besitter en sterk og tydelig tone i hornet, er utvilsomt en melodiker med betydelig kapasitet. Musikken utvikler seg organisk – her er det ikke snakk om solist med komp akkurat – her er det fire lyttere av sjeldent merke som setter hverandre stevne. Noen ganger er musikken åpen og fri, mens andre ganger er den rytmisk sterk og groovete. Tilsammen blir det et landskap som Christina Dahl Quartet er ganske aleine om.

Det tok alt for lang tid før bekjentskapet med Christina Dahl blei gjennopfriska – jeg garanterer at jeg ikke skal la sjansene går fra meg i tida som kommer.